Oplad dine AirPods
Læs mere om, hvordan du oplader dine AirPods, og hvordan du tjekker batteristatus.
Sådan oplades dine AirPods
Hvis du vil oplade dine AirPods, skal du putte dem i etuiet. Etuiet kan lade dine AirPods helt op flere gange på én opladning af etuiet, så du kan oplade dine AirPods, når du er på farten. Opbevar altid dine AirPods i etuiet, når du ikke bruger dem, da de dermed altid er opladet.
Oplad dit etui
Hvis du har et MagSafe-opladningsetui eller et trådløst opladningsetui, kan du oplade dit etui trådløst. Du kan også bruge et kabel til at oplade alle etuier.
Oplad dit etui trådløst
Hvis du vil oplade dit MagSafe-opladningsetui eller dit trådløse opladningsetui med en Qi-certificeret opladningsplade, skal du placere dit etui på opladeren. Statusindikatoren skal vende opad, og låget skal være lukket. Statusindikatoren bør vise det aktuelle opladningsniveau i otte sekunder. Hvis du har AirPods Pro 1, AirPods Pro 2, AirPods 3 eller AirPods 4 (ANC), kan du trykke på etuiet, når det ligger på opladningspladen, for at se, om dine AirPods oplader (orange lys) eller er fuldt opladet (grønt lys).
Hvis du vil oplade dit MagSafe-opladningsetui (Lightning eller USB-C) til AirPods Pro 2 eller dit trådløse opladningsetui til AirPods 4 (ANC) med en Apple Watch-oplader, skal du placere etuiet på opladeren. Statusindikatoren skal vende opad, og låget skal være lukket. Statusindikatoren bør vise det aktuelle opladningsniveau i otte sekunder. Med det trådløse opladningsetui til AirPods 4 (ANC) skal du sørge for, at etuiet ligger fladt og midt på opladeren.
Brug et kabel til at oplade etuiet
Slut et Lightning-kabel eller USB-C-kabel til dit opladningsetui, afhængigt af modellen af dit opladningsetui. Tilslut derefter den anden ende til en USB-oplader eller -port.
Opladningen sker hurtigst, når du bruger en USB-oplader til iPhone eller iPad eller slutter etuiet til din Mac.
Du kan oplade etuiet, uanset om dine AirPods er i etuiet eller ej.
Slå lyde fra opladningsetui fra
MagSafe-opladningsetuiet (Lightning eller USB-C) til AirPods Pro 2 og det trådløse opladningsetui til AirPods 4 (ANC) afspiller en lyd, når etuiet begynder at oplade, eller når batteriopladningen er lav. Du kan slå denne lyd fra på dine AirPods Pro 2 eller dine AirPods 4 (ANC).
Tjek batteristatus
Når batteriniveauet for dine AirPods er lavt, vises en notifikation på skærmen på din iPhone eller iPad. Du får en notifikation, når der er 20, 10 og 5 procent tilbage.
Der lyder en tone i en eller begge AirPods, når batteriniveauet er lavt. Lyden afspilles én gang, når batteriet er på 10 procent, og endnu en gang lige før dine AirPods slukkes.
Du kan også tjekke batteristatus for dine AirPods med din iPhone, iPad eller Mac eller på dit opladningsetui.
På din iPhone eller iPad

Hold dine AirPods tæt på din iPhone eller iPad.
Gå til Indstillinger > Bluetooth, og tryk derefter på
ud for dine AirPods.
På din Mac

Åbn låget, eller tag dine AirPods ud af etuiet.
Klik på
på menulinjen.Klik på Bluetooth, og vælg derefter dine AirPods på listen.
På opladningsetuiet
Hvis dine AirPods er i etuiet, og låget er åbent, viser statusindikatoren status for opladningen af dine AirPods. Når dine AirPods ikke er i etuiet, viser indikatoren status for etuiet. Grønt lys betyder fuldt opladet, og gult lys betyder, at der er mindre end én fuld opladning tilbage.
Statusindikatoren for AirPods 3 og 4 (begge modeller), AirPods Pro 1 og 2 og det trådløse opladningsetui til AirPods 1 og 2 findes på forsiden af etuiet.

Statusindikatoren for Lightning-opladningsetuiet til AirPods 1 og 2 er inde i etuiet og sidder mellem rummene til dine AirPods.

Læs om optimeret batteriopladning på AirPods Pro og AirPods 3 eller nyere
Optimeret batteriopladning er designet til at reducere slid på dit batteri og forbedre dets levetid ved at reducere den tid, dine AirPods Pro og AirPods 3 eller nyere bruger, når de er fuldt opladet. AirPods Pro, AirPods 3 eller nyere og din iPhone eller iPad lærer af din daglige opladningsrutine og venter med at oplade dine AirPods Pro eller AirPods 3 til over 80 %, indtil lige før du skal bruge dem.
Optimeret batteriopladning til Pro og AirPods 3 eller nyere kræver en iPhone, iPod touch eller iPad og er som standard slået til, når du indstiller din enhed, eller efter at du har opdateret den til iOS eller iPadOS 15 eller nyere. Hvis du vil slå funktionen fra, skal du åbne AirPods-etuiet og derefter gå til Indstillinger > Bluetooth på din iPhone eller iPad. Tryk på
ud for dine AirPods Pro eller AirPods 3 eller nyere på listen over enheder. Slå Optimeret batteriopladning fra.Har du brug for mere hjælp?
Fortæl os mere om, hvad der sker, så foreslår vi, hvad du kan gøre.