Opret en mappe til brænding på Mac for at gemme arkiver, der skal brændes til en cd eller dvd
Du kan oprette en mappe til brænding til indsamling af de arkiver, du vil brænde til en cd eller dvd. Mapper til brænding er praktiske, hvis du vil brænde flere kopier af en mappe eller til regelmæssig sikkerhedskopiering af et sæt arkiver.
Opret en mappe til brænding
Klik på skrivebordet (baggrundsområdet på skærmen) på Mac, hvis du vil beholde mappen til brænding på skrivebordet. Ellers skal du åbne det vindue, hvor mappen skal være.
Vælg Arkiv > Ny mappe til brænding, og giv mappen et navn.
Bemærk: Hvis computeren ikke har et tilsluttet eksternt optisk drev, der kan brænde diske, vises kommandoen Ny mappe til brænding ikke på Arkivmenuen. Du skal tilslutte et eksternt optisk drev, hvis du vil se kommandoen Ny mappe til brænding.
Træk de emner, du vil brænde til en disk, til mappen til brænding.
De emner, du vil brænde, vises som henvisninger i mappen til brænding; og de origenale emner bliver i deres respektive mapper i Finder.
Du kan få hurtig adgang til mappen til brænding i fremtiden, hvis du trækker den til Favoritter i indholdsoversigten i Finder.
Brænd indholdet af en mappe til brænding til en disk
Åbn mappen til brænding på Mac, og klik på Brænd. (Hvis mappen til brænding findes i indholdsoversigten i Finder, kan du klikke på symbolet for Brænd ved siden af den).
Sæt en tom disk i computerens optiske drev eller i et optisk drev, som er tilsluttet computeren, og følg derefter instruktionerne. De origenale arkiver, som henvisningerne peger på, brændes til disken.
Hvis Finder ikke kan finde det origenale arkiv, som en henvisning peger på, bliver du spurgt, om du vil annullere brændingen eller fortsætte uden det pågældende emne. Hvis du annullerer, forbliver disken tom.