Send en kopi af en Freeform-tavle på Mac
Du kan sende en kopi af en Freeform-tavle – f.eks. vha. AirDrop, Mail eller Beskeder – så andre kan hente den og føje kopien til deres egne tavler.
Du skal være logget ind på din Apple‑konto for at sende en kopi af tavlen.
Gå til appen Freeform på din Mac.
Gør et af følgende:
Mens du gennemser Alle tavler: Ctrl-klik på den tavle, du vil dele, og vælg derefter Del. Klik på lokalmenuen under tavlenavnet, og vælg Send kopi.
Inde fra en tavle: Klik på , klik på lokalmenuen under tavlenavnet, og vælg Send kopi.
Vælg et kontakt- eller appsymbol, og følg derefter instruktionerne på skærmen for at sende linket, så andre kan hente en kopi af tavlen.
Du kan sende linket til så mange modtagere, du vil. Alle, som har linket, kan hente kopien, før linket udløber – 30 dage efter at du har oprettet det. Når modtagere søger efter tavlen, kan de finde den under Alle tavler og ikke under Delt. (Delt gælder kun for tavler, du samarbejder om).
Du kan se en andens opdateringer, hvis du i stedet deler eller samarbejder om en tavle.
Hvert nyt link sender en kopi af tavlen på det tidspunkt, hvor du oprettede linket. Når du sender en kopi til nogen, åbner linket en ny tavle. Ændringer på din tavle vises ikke på den anden persons tavle, og alt det, som andre ændrer, påvirker ikke din tavle.
Bemærk: Når du sender en kopi, ændrer det ikke, hvem der har adgang til tavlen. Se Administrer delingsindstillinger.