AirTag
Glem alt om
ikke at huske.
Content-Length: 148442 | pFad | http://www.apple.com/dk/airtag/
)Med en AirTag i din pung er der ingen grund til panik, hvis du glemmer, hvor du har lagt den. Bare åbn fanen Genstande i Find-appen, og afspil en lyd via den indbyggede højttaler, eller sig "Hej Siri, find min pung." Hvis den har gemt sig et sted i nærheden – f.eks. under sofaen eller i værelset ved siden af – skal du bare følge lyden for at finde den igen.
Hvis din AirTag er i nærheden, kan din iPhone føre dig direkte hen til den med Præcis søgning.1 Med Ultra Wideband-teknologi kan du nemlig både se, hvor langt væk din AirTag er, og i hvilken retning du skal gå.
Fortvivl ikke, hvis du har glemt noget langt væk, f.eks. på stranden eller i fitnesscenteret. Find-netværket, som består af mange hundrede millioner iPhone-, iPad- og Mac-enheder i hele verden, hjælper dig med at finde din AirTag igen. Og systemet er designet til at beskytte din anonymitet hele vejen igennem.
Din AirTag udsender et sikkert Bluetooth-signal, som kan registreres af enheder i nærheden via Find-netværket. Disse enheder sender din AirTags placering til iCloud – hvorefter du kan åbne Find-appen og se placeringen på et kort. Hele processen er anonym og krypteret for at beskytte dit privatliv. Og den er effektiv, så du behøver ikke at bekymre dig om batteritid eller dataforbrug.
Ligesom dine andre Apple-enheder kan AirTag indstilles som Mistet. Så får du automatisk en notifikation, når den bliver registreret af en enhed i netværket. Du kan også indstille din AirTag til at vise dine kontaktoplysninger, hvis nogen rører ved den med en NFC-kompatibel smartphone – det er den samme teknologi, der giver folk mulighed for at betale for ting med deres telefoner.
Det er kun dig, der kan se, hvor din AirTag er. Dine lokalitetsdata og din historik bliver aldrig gemt på selve AirTag-enheden. Enheder, der videresender din AirTags placering, forbliver også anonyme, og deres lokalitetsdata bliver krypteret hele vejen igennem. Ikke engang Apple kender din AirTags placering eller identiteten bag den enhed, der hjælper med at finde den.
AirTag har indbygget sikkerhed mod uønsket sporing. Hvis en anden persons AirTag havner blandt dine ting, vil din iPhone registrere, at den er i nærheden og sende dig en besked. Hvis du efter et stykke tid endnu ikke har fundet AirTag-enheden, vil den afspille en lyd, så du kan høre, at den er der.
Hvis du er sammen med en ven, der har en AirTag, eller sidder i toget sammen med en masse mennesker, som har AirTags, er det selvfølgelig ikke noget problem. Varslingsbeskeder bliver kun udløst, når en AirTag bliver adskilt fra sin ejer.
Du indstiller nemt med et enkelt tryk, der straks forbinder din AirTag med din iPhone eller iPad. Navngiv din AirTag, og sæt den på den ting, du gerne vil kunne spore – så er den klar. Vil du også gerne have AirTag-notifikationer på dit Apple Watch? Ingen problemer.
AirTag er designet til at fungere i over et år med et standardbatteri, som du nemt kan udskifte.2 Og din iPhone giver dig besked, når din AirTag har brug for et nyt.
Lad os sige, at du har sat en AirTag på dine nøgler, og hovsa – så taber du dem i en vandpyt. Eller du kommer til at spilde et helt glas vand på dem. Ingen panik! Din AirTag er vandafvisende.3
Når du køber din AirTag på Apples website eller i Apple Store-appen, kan den gøres personlig med dine initialer, en emoji, eller begge dele. Det er gratis og nemt, og det gør det hele lidt sjovere.
Åbn denne side i Safari på din iPhone eller iPad.
Med farverige nøgleringe og remme fra Apple kan AirTag nemt sættes fast på næsten alt. Du kan købe AirTags enkeltvis eller i en pakke med fire.
Så kan du bare tagge løs.
Størrelse
31,9 mm (diameter)
8,00 mm (tykkelse)
Vægt
11 gram
Indbygget højttaler
Find-appen er kompatibel med disse tilgængelighedsfunktioner på iPhone:
Driftstemperatur: -20 til 60 °C
Apple vurderer den skadelige påvirkning af miljøet ud fra produkternes samlede livscyklus.
Læs mere om Apples arbejde med at mindske produkters og processers påvirkning af miljøet. Eller læs vores miljørapporter om produkter, hvis du vil have flere oplysninger om de enkelte Apple-produkters indvirkning på miljøet.
Apple har en holistisk tilgang til affaldsminimering og brug af materialer. Læs mere om, hvordan din AirTag kan genbruges
Fetched URL: http://www.apple.com/dk/airtag/
Alternative Proxies: