Luk dine cirkler
Tre cirkler: Bevægelse, Motion og Stå. Ét mål: Luk dem hver dag. Aktivitetsappen på dit Apple Watch gør det nemt og sjovt at få endnu mere bevægelse ind i dit liv. Og det er overraskende vanedannende.
Content-Length: 150693 | pFad | http://www.apple.com/dk/watch/close-your-rings/
)Tre cirkler: Bevægelse, Motion og Stå. Ét mål: Luk dem hver dag. Aktivitetsappen på dit Apple Watch gør det nemt og sjovt at få endnu mere bevægelse ind i dit liv. Og det er overraskende vanedannende.
Apple Watch tracker, hvor mange aktive kalorier du forbrænder. De aktive kalorier ryger via alle mulige forskellige former for bevægelse – lige fra at tage trappen til at lege med ungerne eller gå ud med skraldet. At være aktiv i løbet af dagen er en vigtig del af et sundt liv.
Motionscirklen viser, hvor mange minutter du har været aktiv i et raskt tempo. Det gælder både de minutter, hvor du bare bevæger dig i et hurtigt tempo, og dem, der stammer fra bestemte typer træning i Træning-appen. Du kan opsamle dine motionsminutter, som det passer dig bedst. Lidt ad gangen i løbet af dagen eller dem alle sammen på én gang.
Et hurtigt tryk på Træning-appen på Apple Watch, og så kan den tracke populære træningsformer som løb, svømning og intens intervaltræning.
For hver træningssession kan du se op til fem målinger, f.eks. puls, kalorier eller distance. Du indstiller dem selv i Apple Watch-appen på din iPhone.
Brug de træningsapps, du allerede kender og holder af – træningen tæller med i dine aktivitetscirkler.
Når vi sidder for meget ned og ikke rører os i løbet af dagen, kan det føre til helbredsproblemer. Derfor tracker Apple Watch din aktivitet i forhold til dit ståmål og motiverer dig til at komme op at stå mindst en gang i timen. En hverdag med mere bevægelse er et godt skridt på vejen til at få et lavere blodtryk, højere energiniveau og en reduceret risiko for hjerte-kar-sygdomme.
Måske kan du udskifte dit normale skrivebord med et hæve-sænke-bord? Det kan give dig noget mere ståtid i løbet af dagen. Når du står op, bevæger du dig sandsynligvis også mere, og så forbrænder du flere kalorier.
Når du har siddet ned for længe, giver Apple Watch dig en lille reminder om at komme op at stå. Du aktiverer “Påmindelser om at stå” i Apple Watch-appen på din iPhone.
Nu du alligevel er oppe at stå, så kan du med fordel få lidt mere bevægelse med. Hent noget vand. Sving lidt med armene. Gå hen til en kollega og sig hej. Det lyder måske ikke af så meget, men regelmæssig bevægelse kan hjælpe dig med at få energien op og øge din produktivitet.
Apple Watch viser dig, hvordan du klarer dig – og giver dig personligt tilpassede forslag og opmuntringer til at få lukket dine cirkler.
Med Apple Watch er det som at have en personlig træner lige ved hånden. Det holder styr på, hvordan det går med at nå dine daglige mål, og giver dig et venligt puf sidst på dagen, hvis dine cirkler ikke er helt lukkede endnu.
Når du slår en personlig rekord eller når et vigtigt mål, får du selvfølgelig en præmie. Dine præmier bliver sat i det digitale pokalskab i Fitness-appen på din iPhone. Du kan også dyste om præmier på særlige tidspunkter af året, f.eks. jordens dag og den amerikanske Heart Month.
Få lidt selskab til træningen ved at dele dine aktivitetscirkler med familie og venner. Få notifikationer om deres fremskridt, og hold dem til ilden med et par opmuntrende ord eller lidt venskabelig konkurrence.
Du kan dyste direkte mod en ven i en særlig syvdageskonkurrence, hvor I optjener point ud fra den procentdel af jeres aktivitetscirkler, I får lukket. Undervejs fortæller Apple Watch dig, hvor meget du skal bevæge dig for at kunne vinde sejren. Og håneretten.
Vi har optimeret aktivitetscirklerne, så de også passer til kørestolsbrugere. For eksempel bliver ståcirklen til en kørecirkel – og i løbet af dagen tæller Apple Watch antallet af hjultag og identificerer de forskellige typer tag, så de tæller med i dine bevægelses- og motionscirkler. Der er også to forskellige typer kørestolstræning i appen Træning.
Kig forbi Support til Apple Watch og lær endnu mere om, hvordan du lukker dine cirkler og bruger appen Træning. Du kan også få tips til Apple Music og Apple Podcasts, lære at måle din puls og indstille påmindelser om små pauser med Vejrtrækning og meget mere.
Fetched URL: http://www.apple.com/dk/watch/close-your-rings/
Alternative Proxies: